Rema 1000 AquaCamp uge 28 (springbassin)
Tidspunkt
07.07.2025 kl. 08.00 - 11.07.2025 kl. 24.00
Sted
Greve Svømmehal
Beskrivelse

Rema 1000 AquaCamp, mandag-fredag fra kl. 8.00 - 15.30 i Greve Svømmehal

Er du vild med vand? Så er AquaCamp den perfekte ferieaktivitet! Vi inviterer børn i alderen 7-12 år til en uge med masser af svømning, leg og sjove vandaktiviteter.

Der er oprettet én tilmelding for hvert bassin. Det er vigtigt du vælger det rigtige bassin = det rigtige event, så vi sikrer vi har nok plads i vandet. Vi kan som udgangspunkt ikke ændre bassin når campen er startet. Der er følgende bassiner:

  • Rutsjebanebassin (0,90m dyb)
  • Midterbassin (1,30m dyb)
  • Springbassin (1,80-4,50m dyb) - denne tilmelding


Krav for at deltage:
Du skal være født i 2018 eller tidligere.
Campen er for alle 7-12årige som er trygge ved at være i vand. Du behøver ikke være medlem af svømmeklubben eller have gået til svømning før. Tag ven/veninde/nabo med, det bliver fedt! Vi forventer, at du respekterer trænernes anvisninger og at du er en god kammerat overfor alle, at du kan klare dig selv på toilettet og i omklædning med vask, tage badetøj/tøj af og på mm. Der vil være trænere til stede i omklædning/bad.


Hvad går campen ud på:
Fem dage fyldt med masser af aktiviteter både i vand og på land. Vi kommer i vandet to gange hver dag, og resten af tiden hygger vi med boldspil/lege og andre sociale aktiviteter udenfor. Vi lægger stor vægt på alle deltagere føler sig godt tilpas. Inde i svømmehallen inddeler vi hold efter svømmeniveau og kan derfor ikke garantere eventuelle venner kommer i samme gruppe. På land er det mere frit.


Typisk dagsprogram:
 Kl. 8.00 – 8.15: Mødetid og indtjekning
 Kl. 8.30 – 10.00: Vandtid
 Kl. 12.00: Frokost
 Kl. 14.30 – 15.30: Vandtid
 Kl. 15.30 – 15.40: Afhentning og tak for i dag


Pris:
Prisen er 1.550 kr. som dækker ca. 2½ time i svømmehallen hver dag med undervisning og leg, aktivitetsprogram for hele ugen, goodiebag inkl. T-shirt mm.
Betalingen sker i forbindelse med tilmeldingen og er bindende. Der er ingen fortrydelsesret, heller ikke ved sygdom. Husk at tilmelde i det rette bassin.


Medbring:
Du skal udover svømmetøj selv medbringe mad, dvs. 10''''''''''''''''''''''''''''''''er mad og frokost samt en drikkedunk.


Foto:
Ved tilmelding til AquaCampen giver man samtidig tilsagn til, at billeder må bruges til opslag på klubbens Facebook- og Instagramside. Billederne vil blive brugt til information og reklame, og vil ikke være anstødelige.

Kontakt:
I ugen op til campen sender vi yderligere information pr. mail til alle tilmeldte. Er der spørgsmål til Rema 1000 AquaCamp er du velkommen til at skrive til kontoret på svoemning@tune-if.dk.

TILMELDING TIL SPRINGBASSIN (1,80-4,50m i dybde)

Tune IF Svømning