Klubmodul henter siden
Rema 1000 AquaCamp uge 27 (rutsjebanebassin)
Tilmeldingsfrist er overskredet

TILMELDING TIL RUTSJEBANEBASSINET (0,90m i dybde)

Traditionens tro tilbyder Tune IFs Svømmeafdeling i samarbejde med Greve Svømmehal, Rema 1000 AquaCamp. Pga. renovering er springbassinet lukket. Vi har derfor kun rutsjebanebassinet (0,90m i dybde) og det midterste bassin (1,30m i dybde) til rådighed. Der er to tilmeldinger alt efter bassin.

Praktiske oplysninger:
Rema 1000 AquaCamp varer mandag-fredag fra kl. 8.00 – 15.30 i Greve Svømmehal, Jørgen Bachs Plads 1, 2670 Greve.
Der vil være plads til 20 børn i hvert bassin, 40 børn i alt på campen. Deltagerne kommer i godt selskab med vores søde og erfarne instruktørteam fra svømmeskolen.

Tilmelding åbner onsdag den 20. april. 

Krav for at deltage:
Du skal være født i 2015 eller tidligere.

Du behøver ikke have gået til svømning før, men du skal være tryg ved vandet. Du skal blot have lysten, så klarer vi det sammen. Du behøver heller ikke være medlem af svømmeklubben for at tilmelde dig til campen. For alle gælder det, at vi forventer, at du selv kan klare dig på toilettet og i omklædningen med vask, tage badetøj/tøj af og på mm. Der vil være trænere til stede i omklædning/bad.

Hvad går campen ud på:
De fem dage er fyldt med masser af aktiviteter både i vand som på land. Campen giver rig mulighed for at teste svømmefærdigheder samt dygtiggøre sig i løbet af ugen. Du kommer i vandet 2 gange hver dag, og når vi ikke er i vandet, bliver der arrangeret aktiviteter på græsset bagved svømmehallen. Vi lægger stor vægt på alle deltagere føler sig godt tilpas. Vi inddeler hold efter svømmeniveau og kan derfor ikke garantere eventuelle venner kommer på samme hold.

Typisk dagsprogram

 

Kl. 8.00 – 8.15

Mødetid og indtjekning

Kl. 8.30 – 09.30

Vandtid

Kl. 12.00

Frokost

Kl. 14.00 – 15.30

Vandtid

Kl. 15.30 – 15.45

Afhentning og tak for i dag


Pris:
Prisen er 1.550 kr. som dækker ca. 2½ time i svømmehallen hver dag med undervisning og leg, aktivitetsprogram for hele ugen, goodiebag inkl. T-shirt mm.
Betalingen sker i forbindelse med tilmeldingen og er bindende. Der er ingen fortrydelsesret. Husk at tilmeld det rette bassin.

Medbring:
Du skal udover svømmetøj selv medbringe en god sund madpakke (uden slik) samt en drikkedunk.

Foto:
Svømmeklubben forbeholder sig ret til at fotografere i forbindelse med campen til bl.a. informations formål for klubbens aktiviteter.
Ønsker du ikke at dit barn medvirker på billederne eller i en videooptagelse, så er det dit ansvar som forælder at give skriftlig besked til kontoret én uge før arrangementet starter.

Kontakt:
I ugen op til campen sender vi yderligere information pr. mail til alle tilmeldte. Er der spørgsmål til Rema 1000 AquaCamp er du velkommen til at skrive til kontoret på svoemning@tune-if.dk.

Tilmeldte
14 /20
Tilmeldingsfrist
02.07.2022
Tidspunkt
04.07.2022 kl. 08.00 - 08.07.2022 kl. 15.30
Sted
Greve Svømmehal
Pris
1550,00 kr.