Swim camp i uge 42, mandag-onsdag fra kl. 8.00 – 15.30 i Greve Svømmehal, Jørgen Bachs Plads 1, 2670 Greve.
Der er oprettet én tilmelding for hvert bassin. Det er vigtigt du vælger det rigtige bassin = det rigtige event, så vi sikrer vi har nok plads i vandet. Vi kan som udgangspunkt ikke ændre bassin når campen er startet. Der er følgende bassiner:
- Rutsjebanebassin (0,90m dyb)
- Midterbassin (1,30m dyb) - denne tilmelding
- Springbassin (1,80-4,50m dyb)
Hvem kan deltage?
Du skal minimum være fyldt 6 år for at deltage.
Du behøver ikke være medlem af svømmeklubben eller have gået til svømning før. Tag ven/veninde/nabo med, det bliver fedt! Vi forventer, at du respekterer trænernes anvisninger og at du er en god kammerat overfor alle, at du kan klare dig selv på toilettet og i omklædning med vask, tage badetøj/tøj af og på mm. Der vil være trænere til stede i omklædning/bad.
Hvad går campen ud på?
De tre dage er fyldt med masser af aktiviteter både i vand og på land. Vi kommer i vandet to gange hver dag, og resten af tiden hygger vi med boldspil/lege og andre sociale aktiviteter udenfor. Vi lægger stor vægt på alle deltagere føler sig godt tilpas. Inde i svømmehallen inddeler vi hold efter svømmeniveau og kan derfor ikke garantere eventuelle venner kommer i samme gruppe. På land er det mere frit.
Typisk dagsprogram:
Kl. 8.00 – 8.15: Mødetid og indtjekning
Kl. 8.30 – 10.00: Vandtid
Kl. 12.00: Frokost
Kl. 14.30 – 15.30: Vandtid
Kl. 15.30 – 15.40: Afhentning og tak for i dag
Pris:
Prisen er 900 kr. Betalingen sker i forbindelse med tilmeldingen og er bindende. Der er ingen fortrydelsesret.
Medbring:
Du skal udover svømmetøj selv medbringe en god sund madpakke (uden slik) samt en drikkedunk.
Foto:
Svømmeklubben forbeholder sig ret til, at fotografere i forbindelse med Campen til bl.a. informations formål for klubbens aktiviteter. Ønsker du ikke at dit barn medvirker på billederne eller i en videooptagelse, så er det dit ansvar som forælder at give besked til mailen én uge før arrangementet starter.
Kontakt:
I ugen op til campen sender vi yderligere information pr. mail til alle tilmeldte.
Er der spørgsmål til campen er du velkommen til at skrive til kontoret på svoemning@tune-if.dk.