Undervisningskoncept
Svømning er så meget mere end at kunne "svømme/begå sig" 10 meter. Ligesom Eiffeltårnet skal fundamentet være solidt og sikkert, så vi kan bygge ovenpå og holde i længere tid. Vi underviser efter DGI's gennemtestede svømmeskolekoncept, som sikrer vi når hele vejen rundt. Vi lærer de 4 grundlæggende færdigheder gennem en legende tilgang. Det tror vi gør læringen mere effektiv og sjov. Til sammen giver det et fundament for en kompetent og tryg svømmer.
De fire grundfærdigheder er:
- balance
- bevægelse
- elementskift
- vejrtrækning
Alle vores normale børnesvømmehold varer 30 minutter. I løbet af de 30 minutter skal vi nå alt det som hører til i en almindelig svømmeundervisning:
- Varm og venlig modtagelse af svømmerne
- Afkrydsning
- Undervisning i vand
- God afslutning og på gensyn til næste gang
For os er det vigtigt at vi har tid til at tage imod hver enkelt barn. Derfor vil vi bruge tid på at skabe nærvær og tryghed på kanten ved undervisningens start og sikre en god afslutning. Vi lægger vægt på, at hver enkelt svømmer ses, hvor de er og føler sig trygge og godt tilpas.