Grønne klubarmbånd og omklædning
Første undervisningsgang udleveres et grønt klubarmbånd som skal bæres når man er til klubsvømning. Armbåndet er personligt og der udleveres kun til medlemmet. På "barn & voksen"-hold udleveres der kun ét armbånd, som skal deles af barnet og mor/far. Vi anbefaler at I enten går hurtigt igennem adgangsmøllen, eller tager barnet på armen.
Armbåndet skal scannes ved indgangen, så det aktiveres og kan efterfølgende bruges til at låse skabet. Der er ingen adgang uden armbånd.
Armbåndet giver adgang til det aktuelle undervisningshold, samt omklædning før/efter. Det er ikke tilladt at bade i bassinerne før/efter undervisning, hvis man har det grønne armbånd. Ved misbrug inddrages armbåndet.
Forældrekort
Børn under 8 år må ledsages af en voksen gennem omklædning/bad, og du vil få udleveret et forældrekort sammen med klub-armbåndet. Forældrekortet giver ikke adgang til benyttelse af bade- og bassinfaciliteter. Her henvises til køb af ledsagerarmbånd. Børn der er fyldt 8 år, skal selv kunne klæde om i eget køns omklædning. Du kan læse mere om vores tips & tricks til hvordan du kan hjælpe dit barn med at klare sig nemmest gennem omklædningen på egen hånd.
Ledsagerarmbånd
Ønsker du at svømme med dit barn før og efter undervisning i hverdagene, kan du købe et ledsagerarmbånd i svømmehallens billetsalg. Det er ikke muligt om søndagen. Ledsagerarmbåndet giver adgang til omklædningen 45 min. før undervisningen starter for både dig og dit klubbarn. Du kan selvfølgelig selv svømme mens undervisningen foregår.
Mistet armbånd:
Hvis man mister sit armbånd i løbet af sæsonen, skal man købe et nyt. Det koster kr. 50,- og købes i svømmehallens billetsalg i åbningstiden. Husk billetsalget er lukket om søndagen, når vores undervisningshold starter. Vi råder desværre ikke over låne-armbånd.
Aflevering af armbånd:
Stopper man til svømning før sæsonens slutter skal klubarmbåndet leveres tilbage. Ved sæsonafslutning skal alle klubarmbånd og forældrekort leveres tilbage, så de kan blive genbrugt.