Undervisning i Greve Svømmehal


Klubmodul henter siden
Åbent hus onsdag den 23/9 i Greve Svømmehal
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  Opret profil
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.
Tilmeld som gæst
Deltagers fornavn
Efternavn
Email
Mobil

Kom og prøv svømning - helt gratis!  

Vi holder åbent hus på udvalgte hold i uge 39. Det kræver tilmelding for at kunne deltage. 

Det er kun tilladt at tilmelde ét hold, så vi har plads til flest mulige. Læs gerne holdbeskrivelserne nederst, så du er sikker på det bliver en god oplevelse.


Onsdag den 23. september er der åbent hus på følgende hold:

Børnehold:

  • Begynder 1, 0,90m dybde. Tidspunkter: kl. 17.30-18.00, 18.00-18.30, kl. 18.30-19.00
  • Begynder 2, 0,90m dybde. Tidspunkt: kl. 18.30-19.00
  • Letøvede 1, 1,30m dybde. Tidspunkter: kl. 16.30-17.00, kl. 17.00-17.30, kl. 18.30-19.00
  • Letøvede 2, 1,30m dybde. Tidspunkt: kl. 18.30-19.00
  • Øvede, 4,5m dybde (25m bassin). Tidspunkt: kl. 18.30-19.00. 
  • Starterhold 6-10år, 0,90m dybde. Tidspunkt: kl. 19.00-19.30 
  • Starterhold 8-14år, 1,30m dybde. Tidspunkt: kl. 19.30-20.00 
  • Ungdomshold 10-16år, 4,50m dybde (25m bassin). Tidspunkt: kl. 19.00-20.00.
  • Vandfællesskabet 8-14år, 1,30m dybde. Tidspunkt: kl. 19.00-19.30 


Adgang til omklædning Der er adgang til omklædning 20min før holdet starter. Engangsarmbånd udleveres ved henvendelse til svømmehallens billetsalg. Børn der er fyldt 8 år, skal selv kunne klæde om i eget køns omklædning.


Holdbeskrivelser:


Begynder 1 (fra ca. 5 år) – Svømmeskolens første rigtige skridt 

Klar til at hoppe i vandet – helt selv? På Begynder 1 er mor og far på kanten, mens du selv får lov til at plaske, lege og blive tryg i vandet sammen med dine svømmevenner

💦 Alder: fra ca. 5 år
💦 For dig, der er klar til svømning uden mor/far i vandet
💦 Fokus: Tryghed, leg og de første selvstændige svømmetag

Perfekt til dig, der har været på Leg & Plask – eller som er helt ny i svømmehallen og bare vil i gang! 


Begynder 2 – Mere vandglæde og selvtillid 

På Begynder 2 er vi mere under vand end over. Vi leger, dykker og bevæger os på nye måder i vandet – så børnene bliver endnu mere trygge og selvstændige i bassinet.

💦 Alder: ca. 6–8 år (men færdigheder er vigtigere end alder)
💦 Forudsætning: Barnet er tryg ved at være under vand og en rigtig vandhund
💦 Fokus: Tryghed, bevægelse og små selvredningsfærdigheder

Her er der plads til grin, leg og udvikling – og til at opdage, hvor sjovt det er at kunne mere og mere i vandet 


Letøvede 1 (bassindybde 1,30m) – Klar til det næste skridt i vandet 

Har du allerede styr på at dykke, flyde og plaske rundt som en vandhund? På Letøvede 1 bygger vi videre på det, du kan – nu handler det om at udvikle dine svømmefærdigheder, blive endnu mere sikker og klar til at svømme på dybt vand.

💦 Alder: fra ca. 7 år (men vigtigst er dine færdigheder – ikke alderen!)
💦 Forudsætning: Du er tryg i vand, kan flyde og få hovedet under.
💦 Fokus: Selvredning, bevægelse og de første rigtige svømmetag.

Her bliver du stærkere, mere sikker – og klar til at erobre hele bassinet 



Letøvede 2 (bassindybde 130cm)
– Mere teknik, mere svømmeglæde 

På Letøvede 2 bygger vi videre på grundfærdighederne og arbejder mere med svømmeteknikker i de fire stilarter. Hjælpemidler er ikke længere nødvendige – nu svømmes der på egen hånd!

💦 Forudsætning: Du kan klare dig uden hjælpemidler og trives under vandet.
💦 Fokus: Teknik, bevægelse og svømmeglæde

Vi introducerer også brystsvømning og butterfly gennem små deløvelser – altid med leg, motivation og fællesskab som drivkraft 



Øvede (bassindybde 1,80-4,50m)
– Når du vil være en rigtig svømmer 

Er du klar til at svømme længere, hurtigere og med flot teknik? På Øvede finpudser vi alle fire svømmearter – crawl, rygcrawl, brystsvømning og butterfly – og øver os i at kunne svømme hele baner med rytme, vendinger og korrekt vejrtrækning.

💦 Alder: ca. 8-10 år (men det er dine færdigheder, der tæller!)
💦 Forudsætning: Du er sikker i vandet og tryg ved dybt vand.
💦 Fokus: Teknik, udholdenhed og masser af svømmeglæde.

Her bliver du færdiguddannet svømmer – med både styrke, stil og smil i vandet 


Ungdomshold (10-16 år) – Svømning, fællesskab og sjov 

Vil du svømme længere, blive stærkere i vandet og samtidig have det sjovt med jævnaldrende? På Ungdomsholdene dykker vi ned i alle fire svømmearter, træner både distance og interval – og supplerer med sjove og alternative vandaktiviteter gennem sæsonen.

💦 Alder: 10-16 år (men vigtigst er, hvad du kan i vandet – ikke alderen!)
💦 Forudsætning: Du kan svømme uden pauser på både mave og ryg med vejrtrækning.
💦 Fokus: Teknik, distance, livredning og sociale relationer.

Her får du både seriøs træning og sjove oplevelser i vandet – perfekt for dig, der vil have mere end bare svømning 


Starterhold – til ældre børn/unge 

Er dit barn fra 6+ år og klar til at starte til svømning? På Starterhold tager vi imod børn og unge, som er helt nye i svømmehallen – og giver dem en tryg og sjov start i vandet.

💦 Alder: 6–10 år (lavt bassin 0,90m) / 8–14 år (dybere bassin 1,30m)
💦 Ingen forudsætninger – alle kan være med
💦 Fokus: Tryghed, bevægelse og de første selvredningsevner

Her får børnene en positiv begyndelse på svømning – i deres eget tempo, med plads til leg, grin og nye oplevelser 


Vandfællesskabet (bassindybde 1,30m) – Tryghed, fællesskab og glæde i vandet

Vandfællesskabet er for børn, der tidligere har været på Julemærkehjem, eller som har brug for et trygt fællesskab. Her er der plads til at være sig selv, møde andre og få gode oplevelser i vandet.  

💦 Alder: 8-14 år
💦 Forudsætning: Ingen – alle kan være med, uanset svømmeniveau.
💦 Fokus: Sjove aktiviteter, små udfordringer, svømmeøvelser – og masser af sammenhold.

Her er der plads til at være helt sig selv, få nye venner og finde glæden ved vandet 

Tilmeldte
0 /70
Tilmeldingsfrist
22.09.2026
Tidspunkt
23.09.2026 kl. 16.00 - 23.09.2026 kl. 20.00
Sted
Greve Svømmehal
Pris
0,00 kr.
Du kan efterfølgende selv rette eller afmelde din tilmelding på hjemmesiden.
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram